Vi hos PMABILER A/S er stolte over at kunne offentliggøre, at vi har Europa’s bedste Nissan Tekniker ansat hos os!
– Skulle din Nissan fejle noget, kan du derfor være sikker på du er i gode hænder hos os!
Pressemeddelse
Nissan Service Technicians Excellence Competition (NISTEC) europæiske finale fandt sted fra den 13-15. juni 2023 i Paris. Nissan Nordic Europe sendte en tekniker fra hvert af vores syv lande.
Udover de tre vindere af hovedprisen er der også vindere af tre særlige kategorier: Hurtighed, kvalitet og kundetilfredshed.
Mads Klinke fra PMABILER i Køge deltog også i 2016. Her fik han 2. pladsen. Denne gang løb han med førstepladsen, og kan nu kalde sig den bedste Nissan tekniker i Europa!
Fra Nissan Nordic Europe fik Vasilijs Gricmans fra Letland en tredjeplads og Jouni Saarni fra Finland vandt i kategorien kundetilfredshed. Denne kategori afspejler evnen til at være opmærksom på ting, der ikke nødvendigvis er en del af opgaven i konkurrencen, men som vil have indflydelse på kundetilfredsheden, så som rengøring af bilen efter service eller lign.
Alle deltagere får de samme værktøjer og dokumentation, samme tidsrum og samme bilmodel, som var en Nissan Qashqai MHEV. Hver deltager har deres egen dommer, som følger deltageren og afgiver point i forhold til de opsatte kriterier. Der var fire opgaver i konkurrencen:
Kunden havde haft bilen til service på et uautoriseret værksted og efterfølgende taget bilen til et Nissan værksted for et kvalitetscheck. Der var flere problemer med bilen: løst oliedæksel, forkert dæktryk på reservedækket, beskidt luftfilter etc.
- Kunden klagede over, at både vinduesviskere og forlygterne opførte sig mærkeligt
- Motoren kørte ikke rigtigt
- Teknisk quiz om Nissans nye modeller
Nissan Europe sørgede godt for deltagerne og deres partnere. Selve konkurrencen var ikke det eneste element på turen. Der var også sightseeing, middage og et madlavningskursus i løbet af de tre dage i Paris. NISTEC konkurrencen er et godt eksempel på, hvor meget Nissan værdsætter de dedikerede teknikere. Og de 21 Master Technicians, som klarede sig frem til finalen i Paris, kan være meget stolte af deres præsentationer. De er udvalgt ud af 1.300 teknikere fra Nissan Europa, der deltog i konkurrencen.
Årets vindere i alle kategorier:
GULD: Mads Klinke, PMABILER A/S – Køge Denmark
SØLV: Adrien Saverna, M.S. Motor Arlon, Belgien
BRONZE: Vasilijs Gricmans, Skandi Motors Liepajas filiale – Liepaja, Letland
HURTIGHED: Milan Kupka, ANRAcar – Bratislava, Slovakiet
KVALITET: Sandro Pita Figueira, Caetano Power / Lissabon, Portugal
KUNDETILFREDSHED: Jouni Saarni Auto-Kehä Karkkila, Finland