Menu
Close

Book en prøvetur

Book en prøvetur

Hvornår ønsker du at prøve bilen?

Bæredygtighed, bæredygtighed, bæredygtighed

Bæredygtighed er efterhånden et af de største emner, hvis ikke det største, indenfor politik, samfund og kultur. I Danmark bliver vi fortsat dygtigere og dygtigere til at træffe de “rigtige” beslutninger, når det kommer til at sikre fremtidens klima og globale miljø. Det kan være svært at omstille en livsstil eller en forretningsplan, og der skal da også mere end en enkelt handlende borger eller virksomhed til at ændre udfaldet. Men ingen kan længere ignorere det faktum, at vi alle bliver nødt til at gøre noget.

 

En bæredygtig bilforhandler

Hos PMA Biler har klima og miljø længe været et fokuspunkt, hvilket afspejles i forgangsbutikken i Køge. Her er bæredygtighed gennemgående for den historik af funktioner og elementer i huset, der er blevet etableret til fordel for miljøet – og egen forretning. Hos Nissan forhandleren er ideologien at følge med tiden samt at være medskaber af fremtiden for branchen i Danmark.

  • Vaskehal: I vaskehallen er der investeret i et bio-anlæg, der genanvender spildevand og halverer vandforbruget
  • Showroom: Der er blevet bygget et spritnyt showroom, der er drevet af solcelleenergi, og som er oplyst af LED-lys
  • Ladestandere: Der er placeret intelligente ladestandere, der producerer strøm til samfundet
  • Elbiler: Både for private og erhvervsdrivende tilbydes elbiler i høj kvalitet og ydeevne

For PMA Biler placeres miljø og forretning i førersædet, på vejen til succes. Der er ikke umiddelbart nogle økonomiske fordele i tiltagene, men det er det rigtige at gøre – for miljøet og forretningen – og så ser vi nu, hvordan landets politkere har fundet enighed i behandlingen af og belønninger til miljørigtige frontmænd og forretningsplaner.

 

Klimaaftale 2018

Af en artikel fra Dansk Energi fremgår det, at samtlige af folketingets partier står sammen om løsningen på problemstillingen, der spørger til, hvordan vi reducerer udledningen af drivhusgasser.

Her er bilindustrien og forbrændingsmotoren i fokus. Alle partier, fra Konservative Folkeparti til Alternativet, mener at bilforhandlere, bilproducenter og transportsektoren generelt har en afgørende rolle i kampen for et sundere miljø og en renere fremtid. Blandt politikernes udtalelser er det tydeligt at bemærke deres efterspørgsel på allierede erhvervsdrivende, der prioriterer elbilerne frem for brændstofsbilerne. Til gengæld lægger den nye klimaaftale op til ordninger, der skaber besparelser for dem, der træffer de grønne beslutninger.

Hos PMA Biler har vi eftersøgt et samarbejde med politikerne, så vi glæder os naturligvis over det bæredygtige fokus. Vi er i denne forbindelse stolte af at præsentere vores nyeste og førende bil, der taler til den sunde fornuft.

 

Førende, Miljørigtig, Overkommelig, Familie bil

Eller rettere sagt: Leading, Environmentally-Friendly, Affordable, Family car, som er den fulde betegnelse for Nissans nye super-elbil, Nissan LEAF.

Den nye LEAF er en frontløber på markedet. Foruden mageløs rummelighed, aerodynamiske design og Intelligent Driving teknologi samt en 5-stjernet sikkerhedsgodkendelse fra FDM, så er elbilen inklusiv muligheden for V2G teknologi og xStorage Home. Dette intelligente integrationssystem kobler batteriet op til en social infrastruktur, der bidrager til reduktionen af samfundets samlede strømforbrug.

  • xStorage Home: Er et intelligent hjemmebatteri og -ladestation, der kontrollerer og lagrer strøm på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Strømmen bliver derefter udledt til elbil og hjem alt efter behov.
  • Vehicle-to-Grid, V2G: er en af Nissans banebrydende opfindelser, der transformerer ladestationer til elektriske bindeled for landets samlede elektriske infrastruktur. Standerne øger fleksibiliteten og flowet for strømnettet i hele Danmark. Jo flere stationer, der oprettes, jo større fleksibilitet og bæredygtighed.

Hos PMA Biler mærker vi tydeligt, hvordan “bæredygtighed” bevæger sig fra taleemne til handlingsplan. Og vi har kun i sinde at følge strømmen.

 

PMA og kommunerne

Vi mærker især en stigende efterspørgsel fra landets kommuner. Vi har allerede indgået samarbejder med Roskilde kommune og Bornholms Regionskommune, der har investeret i grønne beslutninger indenfor transportsektoren. Vi er i dialog med andre kommuner, der har vist interesse for vores biler, og som tillægger sig nogle af de samme visioner som PMA Biler.

Vi har dog en mission, der sigter mod at ramme flere af landets erhvervsdrivende, som efter lovende kan forvente større besparelser ved at inddrage elbilen i deres virksomhed.

 

Videre grønne udsigter

Hos PMA Biler findes der en milepæl, der skal placeres i år 2022, hvor 50% af vores biler skal være eldrevne. Vi sætter samtidig ind på at integrere bæredygtigheden ned til mindste detalje:

  • Miljørigtige rengøringsartikler
  • Bæredygtige kaffemaskiner
  • Grønne værksteder

Vores butik i Køge er i denne forbindelse frontløber på området, og vi arbejder hårdt hen imod at indføre de samme grønne tiltag hos vores butik i Roskilde.

For os handler det om konstant at stræbe efter bæredygtighed – fordi vi ser en fremtid i det.